Guthaben skaber rammerne for en bæredygtig fremtid
I en verden hvor begreber som bæredygtighed og miljøvenlighed efterhånden er blevet velkendte og klichéfyldte floskler, vover vi alligevel pelsen og begiver os ud på den trængte og tynde is.
Hos Guthaben er vi af den opfattelse, at det stadig kan lade sig gøre, at producere lækre kvalitetsprodukter, kombineret med funktionalitet og bæredygtighed. Oven i købet til overkommelige priser.
Drivkraften i vores forretningstilgang er, at fremstille og sælge produkter der kommer alle værdikæder til gode. Og miljøet naturligvis.Vi er derfor gået sammen med det sydafrikanske firma LUNA DESIGNS, med en serie af unikke og håndlavede billedrammer. Rammerne er lavet af overskudstræ, der ligger spredt rund i området omkring Cape Town, samt tømmer skyllet ind fra havet.
Alle materialer bliver opsamlet af lokale sydafrikanere, der sammensætter det til rustikke post-moderne rammer. På den måde har vi skåret mellemmanden væk, så vores direkte leverandør er de fattige i og omkring Cape Town.
Alle rammer er håndlavet og enestående og hver enkelt fremstår unik. Det giver muligvis nogle højere produktionsomkostninger, men vi er af den klare opfattelse, at det i sidste ende kommer alle til gode. Netop derfor har vi sloganet Thoughtful Living. For det er præcist det vi gør, vi tænker os om – og på andre.